Hop til indhold

Der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele landet for unge såvel som voksne. Uddannelses- og institutionslandskabet har forskelige karakteristika rundt omkring i landet. Omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet skal derfor ske med afsæt i overordnede pejlemærker, der afspejler, at omlægningen er en kompleks proces med flere og til tider modsatrette hensyn.

Proces for omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet  

Børne- og Undervisningsministeriet vil inddrage institutioner, regioner m.fl. i en lokalt forankret om-lægningsproces. Processen vil pågå i tre separate, men sammenhængende og parallelle spor om hhv:

  1. udbud af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser i og på tværs af byområder i et af-grænset geografisk område (fx Sønderjylland), 
  2. udbud af gymnasiale enkeltfag samt 
  3. udbud af almene voksenuddannelser inden for nærmere afgrænsede dækningsområder.

En opmandsfunktion skal bistå med at finde løsninger i forbindelse med eventuelle uenigheder om udmøntningen af et nyt uddannelses- og institutionslandskab lokalt. 

Børne- og undervisningsministeren træffer beslutning om et nyt uddannelses- og institutionslandskab. Der træffes ikke beslutning i ét spor, før der foreligger en samlet løsning i alle spor.

Omlægning af institutionslandskabet i form af sammenlægning og spaltning af eksisterende institutioner og afdelinger skal ske med afsæt i fire pejlemærker:

  1. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i byskoler i mindre byområder.
  2. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i mellemstore byområder, hvis det er nød-vendigt for at sikre institutionernes faglige og økonomiske bæredygtighed.
  3. Konsolidering af udbud af erhvervsuddannelser i områdeskoler med lokale afdelinger i et afgrænset geografisk område i mindre og mellemstore byområder uden for de større byer.
  4. Konsolidering af eksisterende VUC-institutioner gennem sammenlægning med eller udspaltning til andre institutioner i et nyt uddannelses- og institutionslandskab.

Epx skal så vidt muligt have samme brede geografiske tilgængelighed, som stx har i dag.

Udbudsplacering af epx skal ske med afsæt i følgende generelle og sidestillede hensyn:

  1. Attraktive ungdomsmiljøer med afsæt i erfaringer fra det gymnasiale område, der kan under-støtte faglig fordybelse og stærke fællesskaber med andre unge.
  2. Erhvervsrettede undervisningsmiljøer, herunder erfaring med praksisrelateret undervisning med sammenhæng mellem teori og praksis, virksomhedsinddragelse og kontakt til erhvervslivet.
  3. Professionsrettede undervisningsmiljøer, herunder erfaring med professionsrettet undervisning på gymnasialt fagniveau C-A med afsæt i en kombination af teori og praksis.
  4. Relevante bygningsfaciliteter, såsom almene undervisningslokaler, værksteder, faglokale, simulationslokaler m.v.

I tillæg hertil vil der i udbudsplaceringen af epx blive taget hensyn til en balanceret elevsammensætning og geografisk spredning af epx-udbud i større byer samt fortsat udbud af gymnasialeuddannelser og erhvervsuddannelser uden for de større byer.

Institutioner og afdelinger med udbud af epx skal som udgangspunkt tilbyde flere forskellige faglinjer samt det tredje år af uddannelsen (overbygningen). 

De steder i landet, hvor der er tilstrækkelig kursistvolumen til det, udbydes gymnasiale enkeltfag på institutioner, der primært udbyder gymnasiale enkeltfag. Det forventes muligt at etablere op til 10 institutioner i de fire største byer samt i enkelte andre områder, der primært udbyder gymnasiale enkeltfag. I resten af landet udbydes enkeltfag på institutioner med anden gymnasial undervisning.

Udbudsplacering af gymnasiale enkeltfag skal ske med afsæt i følgende hensyn:

  • Udbud inden for en rimelig geografisk afstand under hensyn til kursistvolumen
  • Stærke voksenpædagogiske læringsmiljøer
  • Sikring af et tilstrækkeligt udbud af fag (med henblik på at kursister skal kunne sammenstykke en fuld gymnasial eksamen via gymnasiale enkeltfag)
  • Fagligt og økonomisk bæredygtige uddannelsesmiljøer
  • Udnyttelse af eksisterende rammer og kapacitet

Udbud af almene voksenuddannelser (almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (fvu) og ordblindeundervisning for voksne (obu)) skal ske inden for nærmere afgrænsede dækningsområder, der som udgangspunkt skal være større end i dag.

Ret og pligt til at udbyde avu, fvu og obu tildeles som udgangspunkt til én erhvervsskole med amu-udbud inden for hvert dækningsområde. Udbudsplacering sker med afsæt i følgende hensyn:

  • Stærke voksenpædagogiske læringsmiljøer
  • Sammenhæng til øvrige uddannelsesudbud
  • Fagligt og økonomisk bæredygtige uddannelsesmiljøer
  • Bred geografisk dækning

Gældende forpligtigelser for geografisk dækning af avu, fvu og obu inden for dækningsområdet videreføres.

Kriminalforsorgen kan udbyde avu, fvu og obu på samme vilkår som i dag.

Styringsmodel for driftsoverenskomstsparter for fvu og obu 

Foreninger og institutioner omfattet af folkeoplysningsloven får ret til at indgå driftsoverenskomst, hvis de har udbud af folkeoplysning inden for dækningsområdet og samtidig kan sandsynliggøre, at de kan opfylde kravene til minimumsaktivitet, jf. nedenfor. Godkendelse af øvrige ansøgere som drifts-overenskomstparter beror på en vurdering af behovet herfor ved den erhvervsskole, der er ansvarlig for udbud af avu og obu i dækningsområdet (driftsherren). 

Gældende aktivitetskrav på 5 årselever for fvu og 2 årselever for obu fastholdes. Mulighederne for at fravige aktivitetskravet bliver indsnævret. Driftsherren skal indgå driftsoverenskomst med minimum én anden institution, såfremt der er ansøgere hertil.

Institutioner med udbud af specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne undtages fra aktivitetskravet.

Der skal i forbindelse med den nye struktur for almene voksenuddannelser skabes et øget fokus på ensartethed og transparens i driftsherrernes tilsynspraksis med deres driftsoverenskomstparter.

Sidst opdateret: 9. juli 2025